Om projektet

Om projektet 2017-09-04T13:57:22+00:00

Formålet

Selvstarter er et accelerationsforløb der kører som et 3-årigt pilot-projekt i Roskilde Kommune. Målet med Selvstarter er, at hjælpe talentfulde iværksættere fra Roskildes Erhvervsskoler i gang og mindske risikoen for at deres opstartsvirksomheder mislykkes. I løbet af den toårige projektperiode er det målet at få 50 elever igennem accelerationsforløbet, hvoraf min. hver femte elev på accelerationsforløbet registrerer CVR‐nr og opretter egen virksomhed.

Hovedtanken bag selvstarter er, at de fleste start-ups i dag går ned fordi man bygger noget som ingen gider at købe. Derfor handler selvstarter om at hjælpe iværksættere til at udvikle deres forretningsmodel ved at indsamle data og så teste forskellige dele af forretningsmodellen. Hvis folk ikke reagerer positivt på disse tests, så kan man ændre retning og dermed har man sparet sig selv for potentielt flere års arbejde. I stedet kan man ændre lidt på forretningsmodellen og teste igen, og hvis folk så reagerer super postivit, så har man en tidlig indikator på at det iværksætter projekt man går og arbejder med, måske bygger noget mennesker rent faktisk gider at købe. Selvstarter er baseret på Steve Blanks Lean Launchpad kursus, der oprindeligt blev udviklet til Stanford University og i dag er standarden for entreprenørskabsundervisning på de amerikanske universiteter.

Teamet bag

Anders Graabæk, projektleder

Cand. Mag i Music, Arts Management. Tidligere COO i Archimed. Daglig leder af Vækstfabrikken fra 2016 – nu. 2 års erfaring med 1:1 sparring med virksomheder i Vækstfabrikken og via Selvstarter med afsæt i Væksthjulet og certificeringer i Business Model Canvas/Value Proposition Design for Entrepreneurs og Customer Development Strategies Using Lean Startup fra INBIA.

Andreas Høegh, udviklingskonsulent

Cand. Comm i Virksomhedsstudier og Kommunikation. Daglig leder af Vækstfabrikken 2010-2016. 7 års erfaring med 1:1 sparring med iværksættere med afsæt i Væksthjulet og certificeringer i Business Model Canvas/Value Proposition Design for Entrepreneurs og Customer Development Strategies Using Lean Startup fra INBIA. Tidligere iværksætter og medejer af Stinelund Gruppen (Økologisk landbrug på Lolland).

Claus Holm Pedersen, udviklingskonsulent

Bankuddannet finansøkonom, med 30 års erfaring fra den finansielle sektor. Claus har arbejdet med innovation, konceptuering og produktudvikling bl.a. som keyaccount manager, produkt manager og chefkonsulent, mv.

Samarbejdspartnere

Kontaktinformationer

Selvstarter
Rabalderstræde 1
4000 Roskilde

Tlf 46 31 68 64
andersgr@roskilde.dk